Sparring, forløb, afdækninger & beredskab
Vi giver ledere indblik i egen praksis og de relationer, de indgår i – både individuelt og i grupper. Kompleksitet bliver til klarhed og handlekraft.
LEDELSELedersparring og supervision
-
Konkrete udfordringer i hverdagen eller større etiske dilemmaer – begge dele kan være vigtige at få et andet blik på. Vi tilbyder ledersparring om stort og småt; det vigtige er, at det møder jeres behov, og at vi sammen får skabt nye idéer til konkret adfærd og initiativer, som virker i netop jeres praksis.
-
Ledertrivsel påvirker ledelseskvalitet, medarbejdertrivsel, opgaveløsning og resultater. Det er et ofte overset fokus i organisationer, når det handler om trivsel. Og ledere står ofte alene med at sikre egen trivsel.
Via forløb, workshops eller afdækninger tilbyder vi at styrke jeres blik på betydningen af ledernes trivsel – samt komme med konkrete anbefalinger til, hvordan I kan styrke ledertrivslen netop hos jer. -
Vi tilbyder supervision, der støtter personlig og faglig udvikling for ledere, psykologer og fagprofessionelle. Gennem refleksion, sparring og konkrete redskaber hjælper vi med at håndtere komplekse problemstillinger, etiske dilemmaer og ledelsesmæssige udfordringer og at få øje på nye perspektiver og konkrete handlemuligheder.
-
Vi designer og faciliterer lederforløb, der tager afsæt i jeres konkrete organisation, ledelsesopgave og de udfordringer, I står med. Med fokus på fælles refleksion, stærkere samarbejde og tydelig ledelse skaber vi rum for at udvikle både den enkelte leder og ledergruppen som helhed. Målet er ikke blot ny viden, men at omsætte den til konkrete handlinger, der styrker jeres praksis og gør jer bedre i stand til at lykkes sammen.
Når arbejdsmiljøet skal forstås, udvikles og styrkes
ARBEJDSMILJØRÅDGIVNING
Arbejdsmiljø handler om mere end at forebygge problemer. Det handler om at skabe en arbejdskultur, hvor mennesker trives, samarbejder og lykkes – også når hverdagen forandrer sig, eller presset stiger.
Vi hjælper arbejdspladser med at forstå, udvikle og styrke arbejdsmiljøet og den kultur, der præger samarbejdet. Med mere end 15 års erfaring arbejder vi både forebyggende, og når udfordringerne allerede er opstået. Det kan være ved mistrivsel, stress, konflikter eller samarbejdsvanskeligheder – men også når I ønsker at styrke det, der allerede fungerer, eller står over for forandringer, der kalder på nye måder at arbejde sammen på.
Vi tager afsæt i jeres konkrete virkelighed og hjælper med at skabe et fælles blik på, hvad der påvirker trivsel, samarbejde og opgaveløsning. Gennem afdækning, rådgivning, facilitering og konkrete indsatser omsætter vi viden til handling, der giver mening i netop jeres organisation.
Bli..k for mennesker har mange års erfaring med arbejdsmiljø og ledelse under uni..k..ke betingelser, og hvor kravene til mennesker og organisationer er høje.
UNDERSØGELSER OG UVILDIG RÅDGIVNINGDet psykiske arbejdsmiljø
Et godt arbejdsmiljø begynder med et retvisende billede af, hvordan organisationen faktisk har det. Vi hjælper arbejdspladser med at undersøge og forstå det psykiske arbejdsmiljø gennem grundige og uvildige målinger, analyser og kvalitative undersøgelser.
Vi arbejder blandt andet med APV, pulsmålinger, trivselsundersøgelser og kortlægning af ledertrivsel. Afhængigt af opgaven har vi mulighed for at kombinere spørgeskemadata med interviews og dialog for at komme hele vejen rundt om arbejdsmiljøet.
Vi kobler altid vores analyser til faglige vurderinger og konkrete anbefalinger, som giver ledelse og organisation et tydeligt grundlag for det videre arbejde.
VI TILBYDERAPV og trivselsundersøgelser
Afdækning af det psykiske arbejdsmiljø, når det er under pres
Ledertrivselsmålinger
Uvildige afdækninger og undersøgelser
Kvalitative undersøgelser og interviews
Faglig analyse og vurdering af resultater
Konkrete anbefalinger og handlingsorienteret rådgivning
HØJINTENSE ARBEJDSMILJØERNår der er brug for at kunne præstere under pres
Nogle udfordringer kan forebygges. Andre kræver, at der bliver handlet hurtigt og professionelt.
Vi hjælper arbejdspladser, når alvorlige eller komplekse forhold påvirker arbejdsmiljøet, samarbejdet eller trivslen. Det kan være ved konflikter, alvorlig mistrivsel, stress, samarbejdsvanskeligheder eller andre situationer, hvor der er behov for en uvildig og professionel indsats.
Vi kan både indgå i konkrete sager og understøtte organisationer i at etablere et beredskab, der gør det muligt at reagere rettidigt og kvalificeret, når en situation opstår.
Vores opgave er at skabe overblik, vurdere situationen og bidrage med den rette indsats – med respekt for både mennesker, relationer og organisationens behov.
Et velfungerende beredskab handler om mere end at reagere på problemer. Det handler om at have adgang til den nødvendige viden og faglighed, når situationen kræver det, så ledelse og organisation kan træffe velovervejede beslutninger og handle med sikkerhed.
KRÆNKELSER, MOBNING, CHIKANE Når noget er svært på arbejdspladsen
Nogle gange opstår der situationer på en arbejdsplads, som er svære at stå alene med.
Det kan være en henvendelse om mobning eller krænkende adfærd. Det kan være konflikter, mistrivsel eller en hård tone, der har udviklet sig over tid. Eller en oplevelse af, at noget er kommet skævt fra start, uden at det er tydeligt, hvad der skal til for at få det vendt.
Som leder eller HR skal man ofte navigere i mange forskellige - og ofte modsatrettede - hensyn på én gang. Der skal tages hånd om de involverede, skabes overblik over situationen og findes en vej videre. Og det er afgørende, at processen bliver håndteret med blik for etik - så alles værdighed sikres.
Vi hjælper ledere, HR og organisationer med at håndtere situationer, hvor trivsel, samarbejde og psykologisk tryghed er kommet under pres.
Vores tilgang er både menneskelig, undersøgende og fagligt funderet. Der skal være plads til, at mennesker kan være påvirkede og ofte er påvirket forskelligt, usikre eller frustrerede – samtidig med at organisationen har brug for klarhed, retning og handling.
Vi arbejder med respekt for alle involverede og med blik for både den enkelte, relationerne og den organisatoriske sammenhæng. Målet er ikke at placere skyld, men at skabe en grundig forståelse af situationen og et godt grundlag for at komme videre.
Når noget er svært, er det vigtigt at reagere.
Kærligt, roligt & udramatisk
Udviḱling starter ofte med en samtale
Nogle gange ved man, hvad der udfordrer – andre gange ved man bare, at noget skal gøres anderledes. Uanset hvor I står, er I velkomne til at tage fat i os.
Vi har ikke færdige løsninger. Sammen ser vi på jeres situation, behov og muligheder og finder sammen ud af, hvordan vi kan hjælpe.
Den første samtale er naturligvis uforpligtende.