Feedbackkultur

Når vi tør sige det, der skal siges – og lytte til det, der bliver sagt

Feedbac..k & Feedbackkulter

Når feedback bliver en naturlig del af hverdagen,
bliver læring en del af kulturen

Jo mere feedback vi giver hinanden, desto mere udvikling – for feedback fører mere eller mindre automatisk til læring og bedre præstationer… eller hvad? Dette er en udbredt misforståelse.
Forskning peger faktisk på, at vi kan komme til at forringe performance, hvis ikke vi giver feedback med omtanke.

Feedback er et af de stærkeste redskaber, vi har til at skabe udvikling, læring og bedre samarbejde. Men feedback er ikke altid let. Det kræver mod at sige det, man ser. Men allermest kræver det nok omtanke at gøre det på måder, som gør det muligt for modtageren at lytte til den.
Og det kræver også noget af modtageren – særlig nysgerrighed, når andre giver os et perspektiv på vores egen adfærd.

En god feedbackkultur handler derfor om meget mere end at lære en bestemt feedbackmodel. Den handler om relationer, tillid og psykologisk tryghed – og om at skabe en kultur, hvor det er naturligt, at vi tænker os om, når vi skal give og modtage feedback.

Feedback handler ikke om at have ret – men om at blive klogere

Når feedback fungerer, bliver den en invitation til udvikling. Den giver os mulighed for at opdage blinde vinkler, forstå hvordan vores adfærd påvirker andre og finde nye måder at handle på.

Som leder kræver det mod til at være tydelig og tage de svære samtaler – samtidig med at man er respektfuld og nysgerrig. Som medarbejder kræver det åbenhed til at modtage feedback og undersøge, hvad man kan lære af den.

Det handler ikke om, at vi altid skal klappe hinanden på skulderen og stryge hinanden med hårene. Det handler om at lære af hinandens perspektiver og erfaringer, være nysgerrige og stadig have tillid til hinanden.
Når vi oplever psykologisk tryghed, tør vi i højere grad stille spørgsmål, indrømme fejl, sige vores mening og give hinanden den feedback, der faktisk kan gøre en forskel.

Den gode feedbackkultur er ikke en kultur uden ubehag; det er en kultur, hvor vi kan være i det svære sammen.

Professionel ledelsesrådgivning

Det kan være krævende at stå i en lederrolle. Nogle gange har man brug for en at vende sine overvejelser, dilemmaer og udfordringer med – andre gange er der brug for et længere forløb med fokus på trivsel, udvikling eller konkrete problemstillinger.

Vi tilbyder sparring og supervision til ledere og organisationer med udgangspunkt i den virkelighed, I står i. Det kan være individuelle samtaler, supervision af ledergrupper eller længerevarende forløb, hvor vi sammen arbejder med det, der fylder.

Når vi tør sige det, der skal siges – og lytte til det, der bliver sagt