Ledertrivsel – en forudsætning for bæredygtig ledelse

Ledertrivsel handler ikke kun om den enkelte, men også om de betingelser, organisationen skaber for ledelse.

Hvordan skaber vi rammer, hvor ledere både kan lykkes med deres opgave og trives i deres arbejdsliv?

Ledelse er et komplekst job. Ledere skal sætte retning, skabe resultater, håndtere komplekse relationer og understøtte medarbejdernes trivsel – ofte samtidig med, at de navigerer i forandringer, høje forventninger og begrænsede ressourcer.
Men lederens egen trivsel får sjældent meget opmærksomhed – hvis nogen overhovedet. Og det er paradoksalt, for vi ved, at lederes trivsel både påvirker opgaveløsning og resultater, ledelseskvalitet og medarbejdernes trivsel.

Vi sætter fokus på de individuelle, relationelle og organisatoriske forhold, der har betydning for ledertrivsel. Vi undersøger blandt andet balancen mellem krav og ressourcer, ansvar og indflydelse samt betydningen af ledelsesfællesskaber og kvalificeret sparring.

Et centralt budskab er, at ledertrivsel ikke alene bør være den enkelte leders ansvar. Bæredygtig ledelse kræver organisatoriske rammer, forventninger og støtte, der gør det muligt både at lykkes med ledelsesopgaven og ledertrivslen.

Fra indsigt til handling

Oplægget kombinerer erhvervspsykologisk viden med praksisnære perspektiver og refleksion over de dilemmaer, ledere og organisationer møder i hverdagen.

Med afsæt i jeres virkelighed, behov og aktuelle udfordringer skaber vi et relevant udgangspunkt for dialog og refleksion – med fokus på, hvordan I kan styrke ledertrivslen og skabe bedre betingelser for god ledelse.

Oplægget henvender sig til ledere, HR, arbejdsmiljøorganisationer og topledelse, der ønsker at sætte ledertrivsel på dagsordenen som en del af arbejdet med ledelseskvalitet, arbejdsmiljø og organisatorisk bæredygtighed.

Målet er at skabe et fælles sprog for ledertrivsel og inspiration til konkrete handlinger, der styrker både lederens arbejdsliv og organisationens muligheder for at lykkes.

Hvem passer på den, der passer på andre?

Professionel ledelsesrådgivning

Det kan være krævende at stå i en lederrolle. Nogle gange har man brug for en at vende sine overvejelser, dilemmaer og udfordringer med – andre gange er der brug for et længere forløb med fokus på trivsel, udvikling eller konkrete problemstillinger.

Vi tilbyder sparring og supervision til ledere og organisationer med udgangspunkt i den virkelighed, I står i. Det kan være individuelle samtaler, supervision af ledergrupper eller længerevarende forløb, hvor vi sammen arbejder med det, der fylder.