Hvorfor er forandringer svære
Når det, der giver mening i går, ikke længere passer til i morgen.Forandringer er en uundgåelig del af arbejdslivet.
Organisationer skal udvikle sig, nye krav opstår, strukturer ændres, teknologien flytter sig, og opgaver og roller får nye former. Alligevel kan selv velbegrundede forandringer skabe usikkerhed og frustration.
Forandringer handler ikke kun om nye strategier, processer og organisering. De påvirker også noget helt grundlæggende menneskeligt: vores behov for tryghed, kontrol, tilhørsforhold, mening og oplevelsen af at kunne mestre det, vi står over for.
Så når noget velkendt ændrer sig, kan vores grundlæggende menneskelige behov kommer under pres, og det er naturligt, at det afstedkommer reaktioner. Vi bliver mere kritiske, trækker os, holder fast i det kendte eller bruger energi på at forsøge at genvinde en følelse af kontrol.
Det betyder ikke nødvendigvis, at vi er imod forandringen.
Forandringer påvirker mennesker – ikke bare organisationer
Når en organisation gennemgår en forandring, er det let at fokusere på det, der skal ændres: den nye strategi, den nye struktur, de nye systemer eller de nye arbejdsgange.
Men for medarbejderen kan forandringen opleves helt anderledes.
Hvad betyder det for mig?
Kan jeg stadig finde ud af mit arbejde?
Har jeg indflydelse på det, der sker?
Hører jeg stadig til?
Kan jeg se meningen med det, vi skal?
De spørgsmål er ikke tegn på manglende forandringsvilje. De er udtryk for helt grundlæggende menneskelige behov.
Når vi forstår dem, bliver det lettere at forstå de reaktioner, der ellers hurtigt kan blive kaldt ’modstand’.
Modstand er ikke altid problemet
Modstand mod forandring bliver ofte betragtet som noget, der skal håndteres eller overvindes.
Men modstand er som regel information. Den kan endda være udtryk for engagement.
Den kan fortælle os noget om, hvad mennesker oplever som truet, uklart eller meningsløst. Den kan pege på manglende information, manglende involvering eller på bekymringer, som endnu ikke er blevet taget alvorligt.