Kultur og trygge relationer
En stærk kultur begynder med, hvad vi gør med hinandenTrygge relationer er en vigtig forudsætning for, at mennesker kan bringe sig selv og deres faglighed i spil.
Når vi har tillid til hinanden, bliver det lettere at være ærlig, stille spørgsmål, give feedback og være uenig uden at miste forbindelsen til fællesskabet.
I oplægget ser vi på, hvordan relationer og kultur hænger sammen, og hvordan ledere og medarbejdere hver især er med til at skabe den kultur, de er en del af. Vi undersøger blandt andet, hvad der skaber tillid og psykologisk tryghed, hvad der udfordrer relationerne, og hvordan vi kan være tydelige uden at skabe afstand.
For en stærk kultur handler ikke om, at vi altid er enige eller har det nemt sammen.
Oplægget kombinerer erhvervspsykologisk viden med konkrete eksempler og refleksioner, som deltagerne kan tage med tilbage til deres egen hverdag.
Professionel ledelsesrådgivning
Det kan være krævende at stå i en lederrolle. Nogle gange har man brug for en at vende sine overvejelser, dilemmaer og udfordringer med – andre gange er der brug for et længere forløb med fokus på trivsel, udvikling eller konkrete problemstillinger.
Vi tilbyder sparring og supervision til ledere og organisationer med udgangspunkt i den virkelighed, I står i. Det kan være individuelle samtaler, supervision af ledergrupper eller længerevarende forløb, hvor vi sammen arbejder med det, der fylder.
Kulturen viser sig ikke, når alt går godt.
Den viser sig i måden, vi er sammen på, når det bliver svært.
Oplægsholder
Emil Thomsen Schmidt
Emil er autoriseret erhvervspsykolog og ledelses- og arbejdsmiljørådgiver med speciale i ledelse, kommunikation og psykisk arbejdsmiljø. Han har gennem de seneste 14 år arbejdet med ledelse og organisationsudvikling for ledere på alle niveauer – heraf mere end 10 år i Forsvaret, hvor han arbejdede med ledelse, arbejdsmiljø og organisationsudvikling under unikke og krævende betingelser.
Årene i Forsvaret har givet Emil solid erfaring med, hvordan mennesker, ledere og organisationer fungerer, når kravene er høje, kompleksiteten stor, og beslutninger skal træffes under pres. Den erfaring har han siden bragt i spil i en lang række andre organisationer og brancher.
Emil har gennem flere år superviseret ledere, psykologer og andre fagprofessionelle med fokus på blandt andet ledelse, kommunikation, kultur og etiske dilemmaer. Han har desuden udviklet HR-koncepter som ledelsesevaluering og rådgiver organisationer om design, implementering og opfølgning med fokus på både effekt og etik.
Han er en erfaren underviser og oplægsholder og har tidligere været ekstern lektor i arbejds- og organisationspsykologi på Københavns Universitet. Han er desuden associeret partner i Dinesen & You og Better Worklife og stifter af Blik for Mennesker ApS.
Emil:
Emil@Blikformennesker.dk
Telefon: 60 19 62 66