Psykologisk tryghed

Et arbejdsmiljø, hvor alle tør bidrage

Målet er i..k..ke at skabe en arbejdsplads, hvor alt er nemt.

Målet er at skabe en arbejdsplads, hvor vi tør stå i det, der er svært – sammen.

Psykologisk tryghed betyder ikke, at vi altid skal være enige, eller at arbejdspladsen skal være konfliktfri.

På arbejdspladser, hvor mennesker føler sig trygge, er der plads til at være nysgerrig, komme med idéer, stille spørgsmål og sige sin mening. Der er også plads til at begå fejl, være i tvivl og bringe det frem, når noget ikke fungerer. Det skaber en kultur, hvor medarbejdere ikke bruger energi på at beskytte sig selv, men i stedet kan bruge deres ressourcer på opgaven – en kultur, hvor samarbejdet og relationerne giver energi frem for at kræve kræfter

Psykologisk tryghed betyder ikke, at vi altid skal være enige, eller at arbejdspladsen skal være konfliktfri. Tværtimod. En tryg arbejdsplads er et sted, hvor vi kan være uenige, udfordre hinandens perspektiver og have de svære samtaler – uden at det bliver personligt eller får konsekvenser for vores oplevelse af at høre til.

Et arbejdsmiljø hvor alle tør sige deres mening åbent

Når psykologisk tryghed bliver en del af hverdagen

Psykologisk tryghed handler om at skabe rammer, hvor mennesker tør bringe hele deres faglighed og deres perspektiver i spil. For når vi tør sige det, vi ser og tænker, får arbejdspladsen adgang til mere viden, flere idéer og nye måder at løse opgaverne på. Det gør det lettere at opdage fejl, lære af dem og udvikle både mennesker og organisation.

Psykologisk tryghed bliver ikke skabt gennem flotte værdier eller en enkelt temadag. Den bliver skabt i hverdagen – i måden, vi møder hinanden på, i vores reaktioner på fejl, i vores håndtering af uenighed og i den måde, vi som ledere og kollegaer inviterer hinanden til at bidrage.

Det er ofte de små handlinger, der gør den store forskel.

Derfor arbejder vi med psykologisk tryghed på en måde, der er tæt på jeres hverdag. Hvor I får en forståelse af, hvad der styrker og udfordrer den psykologiske tryghed, og konkrete værktøjer, som I kan tage med jer og bruge med det samme.

Oplægsholder

Emil Thomsen Schmidt

Emil er autoriseret erhvervspsykolog og ledelses- og arbejdsmiljørådgiver med speciale i ledelse, kommunikation og psykisk arbejdsmiljø. Han har gennem de seneste 14 år arbejdet med ledelse og organisationsudvikling for ledere på alle niveauer – heraf mere end 10 år i Forsvaret, hvor han arbejdede med ledelse, arbejdsmiljø og organisationsudvikling under unikke og krævende betingelser.

Årene i Forsvaret har givet Emil solid erfaring med, hvordan mennesker, ledere og organisationer fungerer, når kravene er høje, kompleksiteten stor, og beslutninger skal træffes under pres. Den erfaring har han siden bragt i spil i en lang række andre organisationer og brancher.

Emil har gennem flere år superviseret ledere, psykologer og andre fagprofessionelle med fokus på blandt andet ledelse, kommunikation, kultur og etiske dilemmaer. Han har desuden udviklet HR-koncepter som ledelsesevaluering og rådgiver organisationer om design, implementering og opfølgning med fokus på både effekt og etik.

Han er en erfaren underviser og oplægsholder og har tidligere været ekstern lektor i arbejds- og organisationspsykologi på Københavns Universitet. Han er desuden associeret partner i Dinesen & You og Better Worklife og stifter af Blik for Mennesker ApS.

Emil:
Emil@Blikformennesker.dk
Telefon: 60 19 62 66

Vi kan i..k..ke fjerne ..kompleksiteten.

Men vi ..kan blive bedre til at stå i den sammen.